Supercross.cc #1 (Podcast)

Supercross.cc – en spæd start på, hvad der bliver Danmarks førende cross cup om 3 år.

 

supercross.cc

 

Episode 7 – Supercross.cc #1

 

 

Vi har snart gået med denne idé i 1,5 år, og nu virker som det rette tidspunkt til at tage jer med “indenfor”. Indenfor til hvad vi synes kan blive den førende cross cup i Danmark om 3 år. I podcasten brainstormer vi videre på vores idé og drømmer stort, for det må man nemlig godt.

I 1,5 år, har vi gerne ville lave nogle løb, eller en cup, som kunne løfte niveauet på danske crossløb. Dels for at udvikle de unge ryttere, inden de skal til udlandet for at prøve sine kræfter af, men især for at få nogle fede løb, der bare sparker røv, som alle har lyst til at køre, licensrytter samt motionister.

Crossløb der sparker røv, er også crossløb, man ikke vil gå glip af. Der skal laves optakter, reportage og livestreame disse crossløb, så byerne vi holder løb i og Danmark kan følge med. Så man kan se sig selv og dele det med sine venner. Vi vil have at crosssporten skal vokse endnu mere i Danmark, og at kulturen skal hjem i stuerne.

Lyt til podcasten for at høre mere om vores tanker omkring Supercross.cc.

 

Støt vores podcast

 

Foto: Paw Ager / 3rdrow.cc

 

Kan du lide hvad du hører, kan du støtte vores podcast ved at donere et beløb hver gang vi udgiver en ny episode. Du kan klikke på nedestående link og bestemme hvor meget du vil støtte med. Om de er 5, 10, 20 eller 50kr. du donere, så skal du vide at hver donation betyder rigtig meget for os.

Tusind TAK til de 11 der donere til os!

 

STØT HER.

 

 

Ceramicspeed Cross Cup vs. Supercross.cc

 

Svenskerne rydder podiet i KronborgFoto: Kean Bang / 3rdrow.cc

 

Der er allerede en landsdækkende cup, hvorfor så lave en til? Ja, det er egentlig et godt spørgsmål. Supercross.cc skal ikke kun ses som en konkurrent til CSCC, men derimod en cup som skal hjælpe med at løfte niveauet på den. Hvis der kan laves dobbeltweekender, hvor rytterne kan køre 2 cup-afdelinger på en weekend, så kan der skabes et større setup og dermed større opmærksomhed mod disse løb. Både fra ryttere, tilskuer og ikke mindst sponsorer.

Vi tænker at 2 cups med 6 dobbeltweekender fordelt på 6 måneder vil kunne løfte niveauet af danske licenscrossløb. Herudover er der rig mulighed bibeholde f.eks. Soigneur CX Cup og Stevens Cross Cup.

 

Hjælp!

En kæmpe landsdækkende cup, kommer ikke på benene af sig selv, så vi har brug for jeres hjælp på den ene eller anden måde. Så skriv til os på hello@3rdrow.cc, hvis du har gode idéer du vil dele med os, eller hvis du vil give en hånd med.

 

Du kan følge med på Supercross.cc, hvor vi vil lægge alle supercross-podcast op og opdaterer siden, jo længere vi kommer i forløbet. Målet er at have supercross cuppen klar til sæsonen; 2018/2019. Lige nu har vi ikke meget udover vores medie, vores drømme og vigtigst af alt, kærlighed til sporten!

 

Les og Paw