OPTAKT: 4. afdeling af Soigneur CX Cup

Dette års DM er overstået, ligeledes er Post Cuppen. DM blev kørt for 2 uger siden i Odder, en stor succes med masser af deltagere og ikke mindst tilskuere. Det samme var tilfældet med sidste afdeling af Post Cuppen, der kørtes i søndags, på sidste års DM-rute, i Kalundborg.

 

Sæsonen er således nået til sit efterår, omend det føltes som var det i går den blev skudt i gang. Der er heldigvis stadig masser cyklecross på programmet, både nationalt og internationalt. Verdensmesterskaberne ligger lige om hjørnet – med den største danske trup nogensinde på startlisten.

 

Og herhjemme er Soigneur CX Cuppen stadig i fuld gang. Efter en længere jule/nytårspause er det endelig blevet tid til endnu en afdeling, nemlig cuppens fjerde.

OPTAKT: 4. afdeling af Soigneur CX CupFoto: Paw Ager

 

Vanen tro har vi derfor været på tur med medejer af Soigneur-butikken og cuppens grundlægger, Jacob Lindsel, for at kigge nærmere på weekendens strabadser. Et lækkert område i Herlev med masser af muligheder.

 

Er i år ikke det første år man deltager i diverse crossløb vil lokationen til fjerde afdeling muligvis ringe en lille klokke – der har nemlig tidligere været crossløb her. Cykelklubben KCK Herlev har arrangeret løb herude, og deres klubhus ligger desuden lige ved ruten.

 

Ruten byder på masser af forskelligt underlag. Græs og hårde stisystemer præger ruten, men flere steder vil der også være mudder og løsere underlag når man kører ind i skoven. Dog viser vejrudsigten i øjeblikket plusgrader og mulighed for regn. Der er derfor god mulighed for en god portion mudder. Det kan således være rigtig klogt at have mudderdækkene klar.

 

Løbet bliver som sædvanligt skudt af med to afdelinger – Prestigeklassen kl 12.00, efterfulgt af Herre-, Dame- & ungdomsklassen kl 13.30. Som altid opfordrer vi folk at møde op til begge afdelinger, og heppe når man ikke selv kører. Det gør dagen meget sjovere. Cross er mindst lige så sjovt på sidelinjen som det er på banen.

 

OPTAKT: 4. afdeling af Soigneur CX CupFoto: Paw Ager

 

Stillingerne er følgende:

 

Prestige Herre:

  1. Sebastian Fini – 710p
  2. Tommy Moberg – 695p
  3. Jacob Lindsel – 650p
  4. Jakob Gawlik – 574p
  5. Rikard Runnberg – 568p

Herre:

  1. Torben Arnt Hansen – 620p
  2. Jørn Husum – 554p
  3. André Backe – 553p
  4. Jesper Hansen – 541p
  5. Leo Marcello – 532p

Dame:

  1. Trine Kvist – 620p
  2. Rikke Lønne – 500p
  3. Kristine Bihrmann – 435p
  4. Laila Hünersen – 430p
  5. Susi Sharky Hjort – 390p

U15:

  1. Alexander Arnt Hansen – 685p
  2. Gustav Wang – 480p
  3. Magnus Søeberg – 465p
  4. Søren Bruun Fejfer – 445p
  5. Felix Larsen – 440p

 

Efter på søndag er der kun en afdeling tilbage for denne sæson – finaleafdelingen, som igen i år bliver kørt lige ude for København ved Café Jorden Rundt i Charlottenlund.

 

Vi ses på søndag!

 

Se OPTAKT: 1. afd. af Soigneur CX Cuppen 16/17 her.

Se OPTAKT: 2. afd. af Soigneur CX Cuppen 16/17 her.

Se OPTAKT: 3. afd. af Soigneur CX Cuppen 16/17 her.